a b c d e Andersen, Dorthe Sondrup (2006). "Litteratur – Lyrikantologi". Kulturkanon. Kulturministeriet. Arkiveret fra originalen 7. august 2019 . Hentet 7. august 2019. I nogle tilfælde er det én ganske bestemt tekst, der kan kaldes kanonisk, i andre tilfælde er det snarere store lyriske forfatterskaber, der kan betegnes sådan. Af Emil Aarestrup, Sophus Claussen, Frank Jæger, Thorkild Bjørnvig og Per Højholt har vi alligevel måttet nøjes med at vælge ét væsentligt digt. Det udledes af Kanonudvalget for Litteraturs begrundelse, at eftersom visse forfatterskaber er så kanoniske, må den udvalgte tekst formodes at stamme fra et hovedværk, der derfor – i lighed med teksten – kan betegnes som "væsentligt". Om end digtningen i al almindelighed ses leve med små oplagstal, findes dog adskillige eksempler på digtsamlinger i nyere tid , hvor nye oplag må trykkes. Af digtsamlinger fra de seneste år kan nævnes Ursula Andkjær Olsens Ægteskabet mellem vejen og udvejen (2005) i 5.000 eksemplarer, [2] Mette Moestrups Kingsize (2006) i 2.500, [2] Christel Wiinblads Min lillebror (2008) i 2.400 [2] og Naja Marie Aidts Poesibog (2008) med et oplagstal på hele 7.000 eksemplarer, [2] mens Søren Ulrik Thomsen, der grundet sin popularitet normalt har førsteoplag på over 6000 eksemplarer, uforventet solgte 27.600 eksemplarer af sin første digtsamling i mange år, Rystet spejl (2011). [10] Af senere udgivelser har Asta Olivia Nordenhofs Det nemme og det ensomme fra 2013 med et oplag på 3.900, [12] [13] og Theis Ørntofts Digte 2014 (2014) med 2.700 eksemplarer markeret sig. [12] [13] Bedst sælgende enkelttitel [ redigér | rediger kildetekst ] a b c d Hjort, Anders (16. december 2013). "Rekord: Yahya Hassan runder de 100.000". Politiken. Arkiveret fra originalen 15. juli 2018 . Hentet 6. august 2019. Da Pia Tafdrupdebuterede med samlingen NÅR DER GÅR HUL PÅ EN ENGELi 1981, lagde hun tematisk for med det at være kvinde. Siden dengang har forfatteren udgivet et hav af digtsamlinger og også to romaner. I dag anses hun for at være en af sin generations største litterære skikkelse.

Det bugner med poesi i absolut særklasse her i vores lille land. Vi markerer World Poetry Day med en hyldest af dansk digterkunst og peger på ti navne, som du kan læse, hvad enten du er garvet eller ny tilhænger af vers og linjebrud.Rim er en måde at skabe lydlige sammenhænge i en tekst på. En anden måde er at anvende allitteration (bogstavrim) og assonans. Allitterationen er kendetegnet ved, at flere ord har samme begyndelsesbogstav. Ved assonans har en række ord samme vokallyd. Allitteration og assonans er en effektfuld måde at skabe lydlige sammenhænge og rytme på, og begge kan anvendes som sproglige virkemidler til at skabe fokus på indholdsmæssigt vigtige passager. Og få teksten til at lyde fed. Poesien er for de mange, ikke for de få. I anledningen af World Poetry Day har redaktionen samlet en perlerække danske digtere, som du kan fortabe dig i – hvad end du er typen, der hyppigt hiver en digtsamling ned fra bogreolen, eller du endnu ikke har fået øjnene op for digtekunsten. Af Rasmus Meldgaard Harboe Jeg har lyst til at holde dig, kramme dig og alt det der, men jeg ved ikke om jeg nogensinde ser dig mer’. Før 1900-tallet bestod digte typisk af et antal strofer med lige mange verslinjer i hver strofe. På den måde er digtningen før 1900-tallet ofte skrevet efter en særlig struktur, som er gennemgående for teksten. Med modernismen bryder en ny form frem, som er karakteriseret ved en rodet form: Digtene får en uensartet venstremargin, fordi de enkelte verslinjer er af forskellig længde, og der er ingen fast strofestruktur. Et digt kan bestå af en enkelte strofe, og er der flere strofer, indeholder de forskellig antal verslinjer. I den klassiske før-modernistiske struktur med et antal faste verslinjer i hver strofe har selve det grafiske udtryk sjældent en indholdsmæssig pointe knyttet til sig. Anderledes bliver det med tekster, der har en uensartet struktur. Her kan der være en indholdsmæssig pointe knyttet til linjebrud eller steder i digtet, hvor ordene rent grafisk er placeret, eksempelvis ved indryk på en linje. Her skal man være opmærksom på særlige linjebrud og steder i teksten, som grafisk stikker ud.

I nogle tekster kan det ske, at der bag et eksplicit digterjeg 'gemmer sig' en implicit fortællerstemme, som ikke er identisk med digterjeget, men som ønsker at sige noget andet end det, digterjeget ytrer. Altså at digterjeget bliver modsagt eller på anden måde forholder sig til det, digterjeget ytrer. I rapperen Mund de Carlos nummer "Kan de forstå os?" (2019) er der mange eksplicitte stemmer til stede, men grundlæggende fortæller teksten os, at vi alle ser ned på andre, og at vi har svært ved at forholde os til og forstå andre måder at forstå verden på. Og den pointe er ikke placeret hos en enkelt af de mange stemmer, der optræder i teksten, men er netop en pointe, som er placeret hos en fortællerstemme uden for de enkelte stemmer. Der skelnes desuden mellem traditionelle digte og prosadigte. Prosadigte er tekst, der er sat op som et digt i form, men som minder om prosa; prosa betyder "ligefrem tale" og er også det, der betegner måden, som noveller og romaner er skrevet på, f.eks. Henrik Nordbrandt Hjemkomsten: Dine forældre / er blevet forældre / til andre / og dine søskende, naboer. / Naboerne / er blevet naboer til andre / og de andre bor / i andre byer. / I andre byer vender de hjem / nøjagtig som du. / Og de finder dig / lige så lidt / som du finder dem."At identificere ordklasser i et digt er et møjsommeligt stykke arbejde, men det giver en idé om, hvad digtet kredser om. Pronominer (stedord) viser noget om, hvem digtet taler om, og i hvor høj grad, der er fokus på, hvem der handler, føler og tænker.En tekst med mange substantiver er typisk et digt med mange genstande, som digterjeget skal forholde sig til og er med til at give os en ide om omgivelserne i den ydre omverden, men det kan også være en indre verden af genstande. Seymour, Martin; Hyllested, Anette (24. januar 2016). "En digter stod af toget: Interview med digteren Lola Baidel". Fyens Stiftstidende. Arkiveret fra originalen 6. august 2019 . Hentet 6. august 2019.